mandag den 16. juni 2014

Ideer til lidt sommerlæsning

Jeg har en bekendt, der havde brug for at låne lidt sommerlæsning af mig.
Følgende blev valgt;

Linda Lay Shuler: Kvinder, der husker - jeg læste serien, da jeg var højgravid for 16 år siden. Den udspiller sig i 1200-taller blandt indianerne og minder derved lidt om Hulebjørnens Klan - denne serie synes jeg bare er mere fangende. Hovedpersonen bliver udstødt af sin klan, men opdager at hun har kontakt til en åndelig verden, som hjælper hende i livets svære udfordringer.

Jette Kaarsbøl: Den lukkede bog. Handler om 1800-tallets forventninger til mand/kvinde - og om undertrykkelse af seksualitet. Fantastisk bog!

Helle Helle: Ned til hundene - jeg æææælsker Helle Helle! Hun formår, at skrive meget mere mellem linjerne end på dem - og så skriver hun om lidt skæve eksistenser, der egentlig bare er så almindelige, at de kunne være dig og mig - Læs ALT af hende!

Sophie Kinsella - Mine hemmeligheder. Sophie Kinsella er altid god for et godt grin - jeg finder ofte mig selv siddende klukkende, når jeg læser hende. Det er hende med Shopaholic-serien. Dette er dog en selvstændig roman.

Marianne Fredriksson - Anna, Hanna og Johanna - generationsroman. Vi forsøger at frigøre os fra vores mødre og alligevel er der nogle bånd, der binder os sammen. Åh den er fantastisk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar