mandag den 28. april 2014

Lige på nippet til at springe ud!

Det hele er godt igang med at spire og springe ud - ih hvor der skønt i haven i øjeblikket!

Clematis Montana - med masser af knopper

Hængeampler, der er plantet til og venter på at gro lidt til

Weeeee mine dahliaer skyder op af jorden

Hjemmelavede urtepotter med små Kongelysspirer 
Akelajer

Blommetræ i blomst

Vortemælk

Duftsnebold

Ranunkelbusk

Bronzefennikel

Pæoner/Bonderoser

Pæoner/Bonderoser

søndag den 20. april 2014

Havebilleder

Jeg har plantet en klatrerose i en whiskeytønde og håbet er at den vil vokse sig stor og flot op omkring det flotte stativ min mand har lavet til mig. Som sædvanlig har jeg smidt skiltet med navnet på rosen væk :-( Tror altid jeg kan huske, hvad de hedder!!!!


Forsøger mig med brudeslør......den skal ud i et bed senere


Disse velduftende aftenstjerner skulle gerne stå i fuld flor i år - det er andet år, jeg har dem - de kommer forhåbentlig til at se sådanne ud:


Den skulle holde sig rigtig godt i buketter -  uhhhhh jeg glæder mig til, at det bliver bukettid igen!


Det her ved jeg simpelthen ikke hvad er! Det er andet år, jeg har dem (tror jeg) - jeg håber, der kommer et eller andet helt fantastisk op.....men mon ikke det er en slags ukrudt????

mandag den 14. april 2014

Temafest - Påskefrokost med Matadortema

Vi har netop holdt påskefrokost - med Matadortema. Til den årlige julefrokost kom vi en masse sedler med navne på forskellige matadorkarakterer i en pose og så trak vi hver især én, som vi skulle klæde os ud som. Skulle vi gøre noget anderledes, så skulle vi have vurderet, hvilke karakterer, der er sjovest at portrættere. Ex. er Elisabeth, Kresten, Mads Skjern og H. C. Varnæs måske ikke helt så sjove som Fede, Oberst Hackel, Hr. Schwan og Tante Møghe.
Vi havde pyntet op i Matadorstil og var spændte på, hvor meget de andre havde gjort ud af det. Vi blev meget positivt overrasket! Jeg vil ikke lægge billeder ud af dem alle, men I skal få lov at se min mand og jeg - (aka Maude og tjerner Boldt)


Boldts bar 


1930-40'er stemning


Opdækning - små stamborde (på Jernbanerestauranten) med Mågestellet ;-)


Byskilt kreeret af min datter


Ingen blev smidt i arresten over dette!!!


Menuen var også mere eller mindre autentisk



mandag den 7. april 2014

Glimt af aprilhaven

Det giver lidt vand udenfor i disse dage - ikke meget, min have kunne ellers godt tænke sig en ordentlig spandfuld og så noget sol og varme - then again, hvem trænger ikke til det ;-)

Jeg har spredt hestepærer rundt i nogle af bedene, det har jeg aldrig prøvet før - spændt på om det giver noget mere.....

Det hele står med knopper og spændte blade og er lige på nippet til at springe ud - hvis jeg ikke lige sad i nattøj (ja jeg holder vel orlov ;-)) så ville jeg gå i forhaven og tage et billede af kastanien, der liiiige er ved at poppe!

I må nøjes med Clematis Montana - jeg har ikke studeret den for godt - for jeg skar den helt ned sidste år - fejl - stor fejl! I år har den bare fået lov til at være og den står med rigtig mange knopper



Clematis Montana

Jeg har forsøgt at lave stiklinge af afklippet fra lavendlerne - indtil videre ser det fint ud


Lavendlerne skal kante mit "sandkassebed". Vores gamle sandkasse var 4*normalstørrelse og ungerne legede aldrig i den. Den eneste, der havde gavn af den var katten Ib, der brugte den som kattebakke! Ikke destomindre hylede min yngste søn (6 år!) "Jeg SAVNER min sandkasse......" - tag en tudekiks min dreng, du legede aldrig i den og nu er den mors Dahliabed! Ja, herhjemme rummer vi fint vores børns følelser (=> udbrud)
Men altså planen er at sandkassebeddet skal være fuld af farvestrålende Dahliaere, et af de flotte espalier, min mand har lavet til mig, med Lathyrus og så lavendlerne rundt i kanten - omend lavendlerne nok først er prangende næste år (eller 2016).


Dahliaerne er i jorden!

Ellers er mine pæoner ved at skyde godt i vejret og akelejerne kommer frem over det hele, sammen med alt det andet. Og jeg blev ganske lettet, da jeg opdagede at min tigerlilje havde overlevet - et kort øjeblik troede jeg det var ovre med den - det ville næsten ikke være til at klare!

Pæon/bonderose

Akelejer



Den skulle gerne stråle igen i år!