fredag den 4. december 2015

Jul #2 Kalenderlys

Årets kalenderlys er meget højt og grandiøs ;-) 




søndag den 15. november 2015

Ananasmarmelade med et hint af rom, vanilje, kokos og appelsin

Jeg har nogle gamle Alt om mad blade fra slut 70'erne til midt 80'erne. I et af dem er der en opskrift på ananasmarmelade som jeg længe har synes så rigtig lækker ud. Og da jeg havde 2 ananasser fra nogle Årstidskasser, der skulle bruges, blev det lige gårsdagens formiddagsprojekt. Jeg har metteficeret (!) opskriften og jeg lavede den således;

2 ananas (Det gav mig 550g ananaskød)
Ca. 400g rørsukker (I den oprindelige opskrift står der 1:1 ift. ananas, men da jeg brugte rørsukker valgte jeg at reducere sukkermængden)
1 vaniljestang
50g mandelspitter (eller smuttede hakkede)
1 stor spsk mørk rom
2 spsk revet kokos
Saften fra en halv citron
Saften fra 2 appelsiner
1 brev gult melatin
Atamon til at skylde glasset med.


1. Skær ananaskødet i små stykker.
2. Kom det i en gryde sammen med sukkeret og en vaniljestang, der er skåret op.Lad det koge i ca. 5-10 min.
3. Tilsæt mandler, kokos, citron, appelsin og rom og lad det koge videre i 10-15 min til ananassen er "blød" nok.
4. Tag gryden af og tilsæt geleringspuleret. På brevet står der,at det skal i inden sukkeret tilsættes - det stod anderledes i den oprindelige opskrift, så derfor kom jeg det først i til sidst. Det stivnede fint.
5. Skold glad og skyld med atamon.
6. Kom marmeladen i glasset og luk med det samme. Køles ned og opbevares i køleskabet.

Spises evt. på disse morgenboller; http://moppeloppe.blogspot.dk/2015/05/natten-over-boller.html







mandag den 7. september 2015

Michael Andersen og Sikker Hansen

Jeg har en svaghed for disse keramik relieffer fra Michael Andersen, design af Marianne Starck.
Håber jeg kan støve flere op......


 Mit første netauktionskøb bestod bl.a af dette Sikker Hansen tryk fra 1937. Mit lot indeholdte også et tryk af Tobakspigen. Det var dog ikke i ramme.


mandag den 22. juni 2015

citronsandkage

Jeg har i dag bagt denne lækre sandkage med et syrligt twist

Citronsandkage

1½ liters form

200 gram smør
200 gram sukker
1 vaniljestang
4 æg
Saft af 1½ citron
Skal af 1 citron
200 gram mel
1tsk salt
1 tsk bagepulver

Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret. Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen til en luftigt masse. Kom citronskal og -saft ned i skålen. Rør æggene i ét ad gangen. Sigt melet ned i blandingen og vend det forsigtigt ind i dejen. Bag kagen ved 175 grader i 50-55 minutter.

Blomkålsgratin

I min 15 år gamle opskriftbog har jeg skrevet en opskrift på en blomkålsgratin ned - jeg synes den er rigtig lækker;

(4 sultne personer)

1 blomkålshoved
60g smør
4 spsk. mel
3 dl blomkålsvand
3½dl mælk
½tsk muskatnød
4 æg
1 bdt purløg
smør til smørrelse af fad
rasp ca. 6 spsk.

Blomkålet deles i ensartede buketter og koges i velsaltet vand. De skal have bid, da de også skal bages i ovnen. Sovsen røres af smør og mel. Vand og mælk tilsættes lidt efter lidt. Rør alle klumper ud hver gang - gentag indtil alt vand/mælk er brugt. Lad sovsen nå kogepunktet og smag til med salt/peber/muskat. Sluk for varmen. Del æggene og rør blommerne i sovsen, der herefter blandes med blomkålsstykkerne. Tilsæt purløg. Pisk æggehviderne stive og vend dem i blomkålsblandingen. Smør et fad med smør og vend rasp rundt i det. Kom herefter blomkålsblandingen i fadet og drys igen med rasp på toppen. Bages ved 180g i ca 35 min.

Jeg serverer en frikadelle til - med masser af løvstikke i



søndag den 21. juni 2015

Haven i juni

Selvom det har været et koldt og vådt halvår indtil videre - med mange dræbersnegle til følge, så arter haven sig ganske pænt.











mandag den 1. juni 2015

Gamle kartoffelkasser med ny pynt


Min mand har skaffet nogle gamle kartoffelkasser fra en afdød morbror. I første omgang var det meningen de skulle sælges, men nu overvejer jeg at beholde dem på terrassen efter min svigerinde havde lavet en lille opstilling af nogle lignende kasser.

Første RIGTIGE buket fra haven - åh hvor er det skønt at det er bukettid igen - glæder mig til løvefoden blomstrer inden for den næste uge, den er genial i havebuketter.

Forsøger mig med lidt plantesalg af nogle stauder fra haven. Det går ok indtil videre.