fredag den 12. august 2011

Skoleåret starter - sommeren går på hæld....


Så starter skoleåret på mandag eller tirsdag for mit vedkommende, da min søn starter mandag. Jeg er jo forholdsvis ny i skoleverdenen, så jeg har stadig en følelse af, at når sommerferien er slut, så er sommeren det også, men sådan er det jo ikke nødvendigvis.....Jeg skal i gang med 2. år på den netbaserede læreruddannelse, men jeg synes ikke, at UCL er startet for godt ud.... først i onsdags blev der fundet en underviser og torsdag blev der lagt litteraturliste og seminarplan til det 1. seminar, der skal finde sted på lørdag (!)!!! Derudover har de lagt det 1. seminar, mens der er nogen, der er til reeksamen! Hmmmm.....

Inden længe kan vi smovse i vindruer for de er ved at være modne i hobevis i drivhuset - jeg kender ikke navnet på sorten, men de smager vidunderligt, dejligt søde.

Denne smukke vase blev doneret til min stand til Vorbasse Marked, men den kom aldrig med derned, for jeg Ææælsker Bjørn Wiinblads sort/hvide streg. Jeg har arvet nogle store fade fra min far og min mormor, dem værdsætter jeg rigtig meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar