tirsdag den 31. december 2013

Rosenkålssalat

Jeg har aldrig været særlig vild med rosenkål - men denne salat har omvendt mig. 

Den består af rosenkål, der er renset og derefter kogt hele i 10-15 min. Derefter skæres de i kvarte, jeg afkøler dem lidt eller helt, men det er en smagssag. Et finthakket skalotteløg tilsættes sammen med en god håndfuld finthakket persille. Ca 50-70g grofthakkede valnødder smides i sammen med Tulips peberkrydrede bacon, der er skåret i små stykker og derefter stegt på panden og afdryppet på køkkenrulle.
Uhmmmmm siger jeg bare - yderligere krydring er overflødig i følge min smag

søndag den 29. december 2013

Dejlige julegaver

Vi havde en dejlig juleaften - vi var "bare" os 5 og vi råhyggede med dejlig mad, masser af sang, gode gaver og ren og skær hygge!


Nu er julen pakket væk og vi glæder os til nytårsaften 


Hvorfor bliver billederne i sådan et underligt format, når jeg laver indlæg på IPad?

tirsdag den 24. december 2013

En rigtig glædelig jul til alle!

Den lille nisse er fra Søstrene Grene til ca. 5-6kr 

Et meget stilrent juletræ i år med ca. 1/4 af vores pynt......
Det blev fundet på 15 min, da det regnede temmelig kraftigt.....


Et lille juletableau



tirsdag den 17. december 2013

Weleda produkter i Søstrene Grene

Her til aften var vi en smut i Kolding Storcenter - i Søstrene Grene har de p.t. nogle Weleda produkter til meget billige penge. Jeg købte Weleda Pomegranate body oil 100ml til 88kr og Weleda Almond Soothing facial oil til 68kr - de står helt oppe ved kassen og skynd jer - jeg tror, det er en spotvare.....

mandag den 16. december 2013

Hjemmelavede æbleskiver

Jeg har længe ville prøve selv at lave æbleskiver. Jeg har købt et elektrisk æbleskiveapparat  ved Elgiganten til ca. 200kr.



Jeg har ladet mig inspirere af Valdemarsros opskrift:

5dl mel
1/2tsk salt
2tsk sukker
2tsk kardemomme
1tsk natron
1/2tsk bagepulver
3 æg
5½-6dl kærnemælk
3spsk rapsolie
korn fra vaniljestang - jeg brugte Dr. Oetkers vaniljekværn - ca. 1tsk
Revet skal fra 1 citron
Ganske lidt smør til stegning
Æblestykker og nougat til fyld

Tilbehør; flormelis, sukker, marmelade eller andet

Kom mel, salt, sukker, kardemomme, bagepulver, natron, vaniljekorn og revet citronskal. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og rapsolie. Rør æggeblandingen i de tørre ingredienser.

Lad dejen hvile en  halv times tid i køleskabet.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen.

 Ca 2 dl af dejen kommes i en plasticpose (der klippes et lille hul i et hjørne) eller i en sprøjtepose.

Varm æbleskivejernet og put en smule smør i hvert hul - mit har teflonbelægning, så jeg brugte næsten ingenting.
Fyld huller 3/4 op - de hæver lidt. Når de er pænt brune på den ene side vendes de op på højkant - mens de står sådan fyldes evt. fyld i - æblestykker eller nougat eller andet ovenpå dette sprøjtes lidt ekstra dej, så bliver de flot runde. Her efter vendes de igen og trykket lidt ned - efter et par minutter er de færdige - jeg holder mine varme i et fad i ovnen ved 50-75 grader, mens jeg laver flere.