lørdag den 30. maj 2015

Lørdagslopper

Lørdag morgen bød på loppemarked - fine lopper jeg kom hjem med - specielt lampen er jeg glad for;







onsdag den 13. maj 2015


Tingene var langt mere fremme for et års tid siden - men det var også et usædvanligt varmt forår


Medio maj 2015

Ultimo april 2014
Medio maj 2015

Ultimo april 2014



søndag den 10. maj 2015

Kulturlopper

Jeg var forbi Kulturloppen i Ølgod i dag med en god veninde - alt overskud går til kultur i byen, foredrag, koncerter, kunst etc.




På vejen hjem var vi i Pagoden i Ølgod og spise dejlig mad - jeg fik en bøfsandwich - den 4. bedste i Danmark eftersigende. God var den i al fald - alt hjemmelavet, selv ketchup, sennep og ristede løg - mums




lørdag den 9. maj 2015

Natten-over-boller

Jeg laver disse boller minimum 1 gang om ugen - de er super nemme og kræver ikke æltning og dej på fingrene.

ca. 5-6 dl koldt vand
1/4 pakke gær
1 spsk olie

De kan laves på udelukkende hvedemel, men jeg plejer derudover at tilføje;

lidt grahamsmel (ca. 1 dl)
lidt havregryn
ind imellem også lidt hørfrø

1 tsk salt
½ tsk sukker


Gæren opløses i vandet og olie og salt/sukker tilføjes.
Herefter røres evt. frø og gryn i sammen med mel

Der kommes mel i indtil skeen kan "stå" alene i dejen uden at vælte

Kom låg på skålen eller film den godt til

Jeg plejer at stille skålen på terrassen om vinteren og ellers i køleskabet - natten over.

Om morgenen tændes ovnen og stilles på 220g

Bollerne sættes med 2 skeer på bagepapiret og bages i ca. 12-15 min








fredag den 1. maj 2015

Loppefund

Jeg var forbi en af de lokale genbrugser i går - jeg fandt udover en af Holmegaards juledramflasker også disse fund;


Der sker ikke for meget herinde p.t. - jeg har travlt med arbejde og den sidste eksamen inden jeg forhåbentlig afslutter min læreruddannelse.