tirsdag den 31. januar 2012

Lykken er.....

At købe en buket blomster til sig selv (og resten af familien) på en solskinsdag, der bruges sammen med et 1stk. sygt barn!
100kr velduft, farver og glæde!
I min vindueskarm blomster de æblegrene jeg købte i sidste uge. Det giver lidt forårsstemning.....og lidt stress, da datteren min skal konfirmeres d. 29/4 ;-)


Jeg har lige erhvervet mig en, brugt, Iphone så Wordfeud; here I come! Har præsteret at ringe til 1 forkert person i dag, fordi jeg endnu ikke mestrer telefonen.....:-/

En travl uge herhjemme, et borgermøde i går, frivillig tjans på vores bibliotek og læseklub i aften, hvor vi skal snakke om Trisse Gejl. Skolefest på arbejdet i morgen og servering til en 60 års fødselsdag - oveni kommer så sygdom.....

lørdag den 28. januar 2012

Ugen der gik.....og lidt æbleform

Så gik der endnu en uge - puha tiden går hurtigt!

Vi startede med lidt hjemmelavet tomat suppe på selleri, løg, gulerod og andet godt. Selv kræsenpinden herhjemme kan lide det :-) Det hjælper lidt at man er med til at tilberede maden. Vi lavede hjemmelavede croutons til - Uhmmmmm


Min mand erhvervede tre hjælpere, til at afmontere nogle stikkontakter......de blev aflønnet med 1kr. pr. stikkontakt :-)


Mine to skolebørn har bestilt pølsehorn til madpakken, så det er der blevet bagt denne formiddag - er dog bange for at der ikke er mange tilbage, når vi når til mandag.....

Jeg er så uheldig, at jeg er æbleformet....Kæmpe barm, enorm mave og minimale hofter og ingen røv! Når jeg læser dameblade, hvor de anbefaler tøj til forskellige kropsformer, så står der (næsten) altid - er du æbleformet......så er der desværre ikke noget at gøre ;-) Jeg er dog faldet over denne hjemmeside, hvor der p.t. er udsalg http://www.bygrothshop.dk/styleguide0/ her viser de, hvilke designs, der passer til hvilken kropstype.....me like :-)

lørdag den 21. januar 2012

Hvad siger I til mine øreringe?

Jeg er ved at gøre klar til forårets og sommerens små markeder rundt om i lokalområdet.
Jeg vil udover mit "skrammel" forsøge mig med nogle øreringe. Tror I de vil sælge?
Det er keramikperler/stjerner og dem med 2 stjerner koster 100kr uanset om det er sølv eller forgyldt creolerring. De andre koster 80kr og 2 par for 150kr.











Ville ønske at det snart var forår!

Derfor har jeg investeret i nogle æblegrene!

I sidste weekend udnyttede vi det flotte vintervejr og tog ud for at geocache. Vi fandt 2 ud af 3 og havde en hyggelig eftermiddag med mine forældre, der var med for 1. gang. Bagefter fik vi kagerester fra min store søns 7 års fødselsdagsfest for hans fastre og onkler med familier.

Jeg havde i går nogle vikartimer i den 5. klasse, jeg normalt har til engelsk - jeg havde på forhånd spurgt dem om de ville med ud og geocache - det ville de godt, så vi drog afsted og fandt, heldigvis, to caches. Vi gik knap 5 km og uden brok fra de 24 elever, så jeg er sikker på, de har hygget sig :-)



fredag den 13. januar 2012

Rødbeder på et lærerværelset!

Jeg lavede en tærte af nogle rester den anden dag, hambugerryg, løg og grønne asparges. Dertil fik vi både en rødbedesalat og en gulerodssalat. Rødbedesalaten var lavet af revne rødbeder (jeg har altid en pose på hånden, gider ikke røde fingre) hvidløg (til at tage rødbedesmagen ;-)) honningmelon og en marinade bestående af hvidvinseddike, vand og rigeligt sukker (Vi snakker 4-6 spsk). Gulerodssalaten var klassisk med revne gulerødder og æbler samt appelsinsaft og lidt honningmelon.

Nå men min pointe er egentlig at rødbeder vist er sårn lidt røde-træsko-agtigt, ja jeg er selv både lærer og pædagog. Mine kolleager var ved at falde i svime over mine medbragte røde stænger! NAAAAAAJ RØDBEDER, næsten som man svimer over en lille baby, de kunne næsten ikke koncentrere sig om snakken, der ellers går så vældig på vores lille lærerværelse ;-) Tsk tsk - stereotypt ;-)

Nå men vi har fået rødbedesalat 2 gange i denne uge......man er vel pædagog/lærer!!!



Jeg havde godt nok ikke røde træsko, men røde converse......

søndag den 8. januar 2012

koncert på Godset i Kolding

Jeg så Toppen af Poppen og blev lidt interesseret i Rasmus Nøhr, som jeg synes fik noget fint ud af de andre artisters materiale. Nu spiller han på Godset i Kolding d. 1/3 og billetterne koster kun 150kr, så jeg har erhvervet mig 2 stk :-) Min mand er dog ikke overbevist om at han skal med, men der er nok andre, der gerne vil overtage billetten :-)

fredag den 6. januar 2012

Loppefund

Jeg har fri om fredagen og fandt tid til at gå i en genbrugsbutik, hvor jeg fandt disse skønne sager til Loppemadammerne alt til den nette sum af 70kr;

Ukendet mærke

Ja jeg bliver helt nostaltisk - måske den bliver herhjemme ;-)

6 stk retro tallerkner

Fint mønster :-) Hvad ville du give for dem, hvis du skulle købe dem?

En middelstor flødekande - fransk porcelæn

Søholm - I perfekt stand

Vinderen er......

Jeg har kontaktet lykkens gudinde og hun valgte (over telefonen) nummeret "13" og på min lille seddel med alle deltagerne var det Dührkop, der havde dette nummer! Så tillykke til dig - vil du sende mig din adresse, så skal jeg skippe dem afsted? (Hvis de skal sendes i dag, så skal det være før 16.30;-))

Tak til alle deltagerne og til de nye læsere; Jeg håber, at I vil befinde jer godt :-)

/Mette

tirsdag den 3. januar 2012

Nytåret blev skudt ind på Ærø

For 5. gang vendte vi snuden mod Ærø for at skyde nytåret ind - ja jeg var jo flyttet med det samme, hvis manden min sagde ja, men det gør han desværre ikke.....
Denne gang havde vi lidt gæster med og det var rigtig hyggeligt :-)
Vi geocachede lidt og kom rigtig ud i den Ærøske muld - det er altså en god undskyldning for frisk luft :-)
Jeg lavde parfait, og af alle hviderne lavede vi nogle killer marengs - er bange for at det var en one off er nemlig ikke en super bager.....Vi var temmelig klassiske - rejecocktail anno 1980! Oksefilet med kartoffelpandekager og svampe/portvinssauce samt baconbønner og karamelliserede perleløg og tilsidst brownie med parfait og hindbærcoulis.

Kartoffelpandekager;

6 dl revne kartofler
1 revent løg
1 dl mel
1 tsk bagepulver
1 æg
rigeligt salt/peber
rigeligt smør til stegning

Bland det hele sammen og og lav små pandekager på panden. Bag dem helt færdige i ovnen. De er også gode med creme fraiche/cheasy rørt med dild/purløg og hvidløg samt rejer eller laks Uhmmmmm

Det er lidt ærgeligt at butikkerne lukker i Ærøskøbing, jeg håber der kommer andre til....hvis ikke I har været derovre, så var det et super sted at holde ferien; bade ved Vesterstrand, gåtur på Øhavsstien, masser af aktiviteter ved aktivitetscentret "Kys frøen" ved Søbygård, geocaching, cykelture, ponyridning og meget meget andet - kom af sted!

Nytårsaften skal man have det man allerbedst kan lide og valget faldt på; risengrød .-)

Vi går altid en tur rundt i Ærøskøbing med vores "flotte" nytårshatte
Ja, kønt er det ikke, men det er meget sjovt :-)