mandag den 9. februar 2015

Mandagslopper







Tingene sælges fra min facebookgruppe

søndag den 8. februar 2015

En endnu gladere samler

Jeg var til Antik og Genbrugsmesse i Billund i dag - ikke en stor succes, men jeg fandt dog et par af de kagedåser, jeg samler på. Der var ikke meget at komme efter derovre, så lidt tilfældigt faldt vi over den gamle stald i Bække - Hun havde mange ting og var ikke super dyr. Jeg fandt et par dåser mere derovre - så alt i alt 4 Mette Rehne dåser på en søndag - dejligt. Jeg måtte slippe 65kr pr. dåse for alle 4 - det er OK

Mine 4 kup fra i dag

Min samling

mandag den 2. februar 2015

Hvad kan man lave med disse - udover kager.....

Fandt disse søde linseforme i et genbrug. Tænker de skal bruges til noget dekoration - til næste jul - nogle ideer?


Tog også disse smørebrikker med hjem;


søndag den 1. februar 2015

Æblecrumble med et hint af kardemomme og lakrids

140g lurpak smør
125g havregryn
125g mel
125g havregryn
50g smuttede hakkede mandler (kan jo købes sådan i poser ;-))
½ tsk kardemomme

6-8 æbler
1 tsk rålakridspulver
25g smuttede hakkede mandler
smør til at smøre formen med


Bland det tørre til crumblen - smelt smørret og hæld ved

Skræl og skær æblerne i tern - kom dem i et smurt tærtefad. Drys rålakridspulver over - dæk med crumblen.

Bag i ca. 30 min ved 200g









Jeg har investeret i - endnu - en kogebog af en af mine favoritter; Hugh Fearnley-Whittingstall (Ham fra River Cottage). Denne bog er om frugter, opskriften ovenover kommer dog ikke herfra, den er selvkomponeret.




Har allerede lavet 2. omgang af honninghasselnødderne......denne gang 3 glas!






fredag den 30. januar 2015

Min fars 80'er ret - kylling med tomat/karry/ananas flødesovs

En af min absolutte favoritretter fra min barndom er denne ret. Da min far lavede den i 80'erne var det dog med panerede kalve- eller skinkeschnitzler.

½l fløde (måske kan en kvart liter gøre det ;-)
1 spsk tomatpure
1 dåse ananas i ringe
karry
salt/peber
kyllingebryster

Svits ca. 1 tsk, måske lidt mere, karry i olie på en varm pande. Steg ananasringene i dette til de har lidt stegeskorpe. Læg dem til side.
Brun kyllingebrysterne i olie/karry og læg dem i et ovnfast fad. Svits tomatpureen i resterne af karry/olieblandingen. Hæld fløde ved - spæd op med saft fra ananaserne. Smag til med salt/peber og evt mere karry. Lad det simre lidt.

Hæld sovsen over kyllingebrysterne og top med ananasringene - steg dem i ovnen til kyllingen har fået nok.

Serveres med ris eller savoykålstilbehøret jeg bloggede den anden dag.

Det er virkelig dårlige madbilleder, jeg får taget - jeg ved det godt......

onsdag den 28. januar 2015

Flødedampet savoykål med butter beans, portobellosvampe og mandler

Et bud på et lækker tilbehør;

1 savoykål
2 små eller 1 kæmpe portobellosvamp
1 dåse butter beans
lidt mandler - jeg brugte smuttede hakkede mandler, men ville hellere have flager eller hele
chiliflager
hvidløg
1,5 dl fløde
salt/peber

Striml kålen fint. Varm lidt olie op i en sauterpande, kom et fed knust hvidløg og lidt chiliflager i. kom kålen ved og lad det svitse lidt, hæld fløden ved. Lad det dampe i nogle minutter, Skær svampene i skiver og kom dem i sammen med en dåse butter beans. Lad det stå til kålen har den ønskede konsistens. Hæld ristede mandler i. Smag til med salt og peber


mandag den 26. januar 2015

Portobellosvampeburgere med en anderledes sammensætning af fyld

Jeg har forsøgt mig udi burgere med "brød" af portobellosvampe. Uhm bestemt ikke sidste gang
Fyldet var et lidt underligt mix af det jeg bedst kan lidt; guacamole, bløde løg, ananasringe stegt i lidt karry/olie og cheddarost.

Jeg lavede oksebøfferne med et æg og lidt ketchup/sennep og engelsk sovs (Worchester sauce) samt salt/peber.

Svampene lagde jeg i et fad og stillede dem i ovnen i ca 10 min ved 200g. Det sidste minuts tid kom jeg en skive ost på.