Da min mand og jeg blev gift d. 27/5 2005 var det "bare" på rådhuset, i jeans og bryllupsrejsen gik til ABC Lavpris. Vi havde ikke vores børn med, den ene var i skole og den anden var kun 5 måneder og blev passet af mine svigerforældre. Da vi, efter at have handlet ind, kom tilbage til mine svigerforældre, stod de søde mennesker klar med en lille bakke med sherry eller portvin eller lignende og så lå der en smykkeæske. Smykkeæsken skulle nu tilhøre min nybagte ægtemand, idet det armbånd, der lå i æsken blev givet til min svigermor af min svigerfar, da det efter to piger lykkedes hende at nedkomme med en søn (!)(Håber I forstår ironien i det jeg skriver og at det selvfølgelig var tilfældigt, at min svigerfar lige havde penge på lommen, da nr. 3 ankom - svigerfar var landmand). Nu skulle Claus så arve smykket, da han nu var blevet gift og jeg får lov til (!) at låne det. Det er et enkelt smykke og jeg nyder at bære det og ved at det har betydning for min mand og hans familie. I tilfælde af skilsmisse skal jeg aflevere ved kasse 1.....
Derudover betyder mine ringe en del for mig. Claus ønskede ikke vielsesring, da han er elektriker og ville have den mere af end på. Det var mig lige meget, om han ville eller ej - det er ikke ringen, der gør et ægteskab. Alligevel ønskede jeg én - jeg fik lavet en af mine forældres vielsesringe - selvom ægteskabet ikke lykkedes for dem, så elsker jeg dem og glæder mig over at bære noget, der har været deres. Derudover er der guld i fra smykker, der har tilhørt to andre mennesker, der betyder meget for mig. Over min vielsesring bærer jeg en ring, der har tilhørt min mor. Den er lavet af guld fra bl.a. min morfar, der betød meget for både hende og jeg.
Så alt i alt synes jeg mine smykker er meget personlige og det eneste, der bliver skiftet ud fra tid til anden er øreringe og halskæder. Hvad er dit eller dine yndlingssmykker?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar