lørdag den 10. december 2011

Netkøb og lidt juleri

Jeg "kom til" at købe en lysestage på nettet.....En Kubus til 580kr incl porto - jeg synes det var en meget ok pris i forhold til mange andre steder. Min mand synes den var meget ulig "min stil", men det synes jeg bestemt ikke.
Vi skal have hele svigermekanikken til julefrokost i dag, så jeg har dækket bord i aftes, så det var gjort. Jeg fandt disse røde tulipaner og har dækket med klassiske julefarver rød/grøn. Vi laver altid sammenskudsgilde, så alle har lidt med. Jeg skal stå for sild, fiskefilet, leverpostej og smør. Overvejer lidt at sætte smørresterne til salg på nettet, så i TV at en nordmand havde sat en halv pakke smør med overskredet holdbarhedsdato til salg på nettet for 30kr! Skal dog have hamstret lidt fløde, det snakker de lidt om bliver en mulig mangelvare. Det duer jo ikke at mangle fløden til hverken sovsen eller ris a la mandelen!
Kreerede en flagranke til hvert af mine stuevinduer - hænger de for lavt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar