fredag den 12. august 2011

Skoleåret starter - sommeren går på hæld....


Så starter skoleåret på mandag eller tirsdag for mit vedkommende, da min søn starter mandag. Jeg er jo forholdsvis ny i skoleverdenen, så jeg har stadig en følelse af, at når sommerferien er slut, så er sommeren det også, men sådan er det jo ikke nødvendigvis.....Jeg skal i gang med 2. år på den netbaserede læreruddannelse, men jeg synes ikke, at UCL er startet for godt ud.... først i onsdags blev der fundet en underviser og torsdag blev der lagt litteraturliste og seminarplan til det 1. seminar, der skal finde sted på lørdag (!)!!! Derudover har de lagt det 1. seminar, mens der er nogen, der er til reeksamen! Hmmmm.....

Inden længe kan vi smovse i vindruer for de er ved at være modne i hobevis i drivhuset - jeg kender ikke navnet på sorten, men de smager vidunderligt, dejligt søde.

Denne smukke vase blev doneret til min stand til Vorbasse Marked, men den kom aldrig med derned, for jeg Ææælsker Bjørn Wiinblads sort/hvide streg. Jeg har arvet nogle store fade fra min far og min mormor, dem værdsætter jeg rigtig meget.

onsdag den 10. august 2011

sensommer på krukker

det er blevet sensommer i mine krukker! Lyng, pyntekål og en 3. plante jeg ikke kender navnet på.


Vi finder dræbersnegle i hobevis og de er hårde ved mine planter! Der er nogle fedebasser i mellem, de har ligget og ventet på regnvejret.....

Jeg er så småt startet op på job igen. Vi havde pædagogisk dag i dag, dejligt at se kollegaerne igen. Vores leder måtte lidt pinlig berørt til sidst meddele, at han skulle tage kopi af kørekortet fra alle de ansatte, der kører bil hvilket ALLE gør!!! Det er da bureaukrati, der vil noget!


Hjulkrone

søndag den 7. august 2011

Hæklingens svære kunst




det 1. ynkelige forsøg fra min hånd


Lene fra Filihunkat var så sød at tilbyde at lære mig at hækle, så i fredags mødtes vi til en hækleseance med en fælles veninde og vores store døtre. Hvad Lene ikke lige var informeret om var at jeg er venstrehåndet....hun blev helt svedt, men Lene er jo så professionel og rutineret, så hun lærte os at lave Granny Squares. Det var super svært, jeg har 10 tommelfingre!, men også super hyggeligt. Vi har haft travlt med min mands fest, men jeg har øvet mig lidt siden. Jeg har fået lov til at komme lidt billeder i bloggen fra hækleseancen.

Vi er trætte ovenpå en fantastisk fest i går - efter at have ryddet op kom vi i seng 5.30 og stod op kl. 9.30 for at hente ungerne.....zzzzzzzz!


¨
Jeg havde plyntet et par dahliabede hos min svigermor og en veninde og så ellers min egen have for resten!

fredag den 5. august 2011

Foccaciabrød og liljebiller

I aftes grillede vi på min mands nye fødselsdagsgave - en gasgrill, vi har allerede grillet mere de sidste 2 uger end hele sæsonen tilsammen!

Jeg lavede et foccacia til, det er så dejlig nemt - durum+hvedemel, gær, vand, olie, salt og rosmarin. Uhmmmm

Liljebillerne har været frygtelig hårde ved mine liljer i år - dog er tigerliljen ikke så hårdt ramt som de andre, men se lige hvor sørgelig de ser ud :-(


Jeg købte høstanemoner i Bilka den anden dag, jeg håber de vil brede sig rigtig meget!

torsdag den 4. august 2011

Det bugner af farver i haven

Der er en masse dejlige farver i haven nu, de fleste blomster er ved at stå i fuldt flor og det giver dejlige farver overalt
Masser af Jomfruer í det grønne, løvemund og nogle enkelte kæmpe verbenaer, der har overlevet vinteren

Liljen i al sin pragt med mandstro, dusk salvie og dild til at holde sig med selskab


Brudesløren er smuk og stor lige nu og foran er de nyplantede rølliker og bronzefennikel, en lille knap udsprunget solhat står der også.

Irlandsklokke - den er en kuldekimer og ikke altid lige let at få til at komme, men den er FANTASTISK i buketter, så jeg er glad når det lykkedes. Disse er selvsået fra sidste år - eller året før igen
I drivhuset sker der også lidt, kæmpetomaterne er ved at få farve og agurken har fået en renaissance, så der kommer lige pludselig masser af agurker igen, efter at den var gået helt i stå - om et par uger er der masser af søde vindruer



I morgen har Lene fra Filihunkat indvilget i at lære mig at hækle......tror ikke hun er klar over hvad hun har sagt ja til.....

tirsdag den 2. august 2011

Gammel godte

Mine drenge havde besøg af nogle kammerater i går og kammeraternes mor spottede mig til Brørup Marked, da jeg spurgte til en sættekasse hos en krammer. Hun fortalte, at hun havde én derhjemme jeg måtte få! Den har været hendes bedstefars, han var bogopsætter og den er SÅ fin. 1000 tak Rie :-)
Jeg plantede en rose tidligere på året, men smed taggen med navnet væk og nu kan jeg ikke huske hvad den hedder! Pæn er den dog omend den har været en yndet spise for nogle fierske bæster (=larver)!

Min new dawn, der er plantet for 3-4 år siden, har aldrig været en success, jeg er ikke god til roser, jeg har ikke den tid det kræver! New Dawn blev igen og igen ramt af rust så sidste efterår klippede jeg dem helt ned og bestemte at jeg ville grave dem op i år, men det glemte jeg heldigvis og nu står de pænere end de nogensinde har gjort?!! Dog er der lang vej til de ligner dem min mormor havde....


Mit ananasæbletræ lider under vægten af alle frugterne og jeg har allerede fjernet 60-70 stk! Der er knækket 2 grene af, så jeg bliver nødt til at støtte den op. Salvien blomstrer flittigt under træet, de er sået for 5 år siden og har selvsået siden.


Min smukke datter pjattede lidt med kameraet, men jeg synes dette billede blev rigtig sejt :-)


mandag den 1. august 2011

Tigerlily......endelig!

Jeg anser ikke mig selv som en prangende person, jeg er født og opvokset i den sorteste jydske muld! Men når det kommer til min yndlingsblomst i haven, er tendensen temmelig prangende....jeg elsker hvert år når tigerliljen slår kronbladene ud og den rigtig folder sig ud i al sin pragt. Når man plukker den, jo det nænner jeg godt, så dufter den ikke umiddelbart, men når den kommer i en vase, kan den fylde hele huset med sin duft. Afdøde Paula Yates og Michael Hutchence havde den også som deres favorit og opkaldte endda deres datter efter den! Datteren voksede efter forældrenes død op hos Yates' exmand Sir Bob Geldorf, som Yates forlod tilfordel for Hutchence, det er da storsind.....

Jeg var i Bilka igår og "kom til" at købe nogle stauder......mit forsvar er at jeg kan bruge blomsterne i dekorationerne til min mands fest på lørdag! Jeg købte en gylden alunrod, bronzefennikel, en gylden røllike, en rød solbrud og en kattehale - jeg glæder mig allerede til næste år, når de kommer igen.
Gylden alunrod

Solbrud

I forgrunden kan anes bronzefennikel og gylden røllike

Alle planterne er anbefalet af Claus Dalby, og jeg elsker hans havestil og synes blomsterne han vælger som regel er lige i øjet - at de lige koster lidt mere er så bagsiden, men omvendt så er det nemt tilgængeligt, når det hele er samlet i Bilka, jeg har været ude for at skulle til adskillige planteskoler, for at få de planter jeg havde bestemt mig for!