lørdag den 18. august 2012

Gazpacho? Kæmpehøst fra drivhuset

Jeg meldte ud i foråret, at jeg ikke ville have noget i drivhuset i år pga travlhed med eksamen og job. Det mente min mand vi skulle så han gjorde sig selv ansvarlig - han mente bare det var at sætte planterne i kapilærkasser....yeah right - han gjorde ikke i fjernelse af diverse vildskud eller andet og gik en gang imellem ned for at fylde vand i kasserne - så nu er der en vildskov derinde.....efter en træg start er der gang i agurkerne - vi har kun én plante og i dag fandt min mor to stks der havde gemt sig i vildnisset - det var blevet til nogle ordentlige basser. Jeg høstede 4 noget mindre.
Derudover er tomaterne blevet modne, det gik lige lidt inden det gik op for os at den ene sort kun bliver orange.....vi ventede på de blev røde :-/ de smager utrolig dejligt og sødt - måske vil jeg forsøge mig udi gazpacho - i aften står den på noget let her i varmen - en let salat agurk, tomat og masser af dild.
Jeg var ved lægen i går og skal nu spise kolesterolsænkene medicin :-( jeg er stærkt disponibel for hjerte-karsygdomme og selvom mit totale kolesteroltal er 5,8, hvilket er OK, så er det "onde" kolesteroltal for højt, når jeg er så disponeret. Er det korrekt at man helst ikke skal stege sit mad i olivenolie? Det gør jeg ellers.....jeg mente ellers at min søde tand var mit største problem og synderen ift. mine ca 15 kgs overvægt, men jeg er nødt til at granske min kost yderligere

I aften er den i al fald sund! Det var frokosten så ikke....heller ikke den is jeg fik ved 16-tiden.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar