lørdag den 15. oktober 2011

Frostens værk

Så gik dahliaerne ned for frosten! De har haft en lang sæson, så i løbet af ugen skal de graves op og have lov til at slappe af indtil foråret.

Puha skal lige vende mig til frost på forruden om morgenen.....Vi har efterårsferie herhjemme - vi skal SLAPPE af og "bare" en enkelt dag i Legoland. Mandag har min yngste søn 4-års fødselsdag og dét er der én, der glæder sig til ;-) Han ved bare ikke, hvad han ønsker sig!
Den sidste uges tid har været lidt travl. Jeg har bl.a. været det "friske unge pust" til en slægtforskningsaften (jeg ved godt, jeg er lidt en nørd!), hvor jeg fortalte om det program jeg bruger til formålet, min mand har været til sin første landskamp, min datter har øvet og opført skuespil, vi har alle været til skolefest og fredag hvor jeg normalt har fri, havde jeg vikartimer i børnehaveklassen. Min datter tog så afsted til gymnastiklederkursus i går og kommer først hjem tirsdag....hun havde lige løbet 12,5km til motionsløbet forinden. Min søn, der går i børnehaveklasse løb 11km! Jeg synes godt nok mine unger er seje!!!
En forfrossen løvemund
Den irske klokke ringer ikke mere i år
Tigerliljen ser lidt ynkelig ud nu
Ruculasalaten med rimfrost

Ingen kommentarer:

Send en kommentar