torsdag den 24. juli 2014

Peach Melba Crumble - Nektarin/fersken hindbær crumble

Jeg har forsøgt mig med en selvkomponeret Peach Melba crumble - ja ja jeg ved godt det er fersken, der er i en Peach Melba, men jeg havde lige 6 nektariner ;-) Og uhmmmm den blev god!



6 nektariner (ferskner) - skyldet og skåret i mellemtynde (kan man sige det?) både
150g friske hindbær - 1/3 gemmes til crumblen
2-3 spsk vanillesukker - jeg har et glas stående med bælgene fra vanillestænger og så pøser jeg alm. stødt sukker på efterhånden. Alternativt er det vel 2 spsk sukker og 1 tsk vanillesukker?
4 spsk vand


Put nektarinbådene og 2/3 dele hindbær i en skål. hæld vanillesukker over og kom herefter vandet over.

Crumblen består af

100g smør
50g fint malede smuttede mandler
100g mel
80g rørsukker
Nogle drej med vanillekværnen fra Dr. Oetker (Kan udelades)
1 tsk bagepulver
1 dl fløde

Bland de fint malede mandler, mel, sukker og bagepulver i en skål. Kom smørret i og smuldr det godt. Hæld fløden ved og rør rundt. Kom de sidste hindbær i og vend forsigtigt rundt.

Kom frugterne i et smørsmurt ildfast fad og kom crumblen over - drys med mandelflager eller grofthakkede smuttede mandler.



Sættes i ovnen i ca 30 min til crumblen er gylden og frugterne bløde

Serveres med creme fraiche, flødeskum eller græsk yoghurt med vanille


Ingen kommentarer:

Send en kommentar