lørdag den 17. december 2011

En fantastisk oksemørbrad og "suppe"-sovs

Jeg havde besøg af en veninde igår aftes - vi har en lille tradition med at vi mødes med vores unger, mens vores mænd holder firmajulefrokost (mændene er kollegaer!). I år fik vi gratinerede rejer på spansk - opskriften kan ses her - uhmmm de er SÅ gode. Vi fik et groft brød fra Il Fornaio til.

Hovedretten til de to store - de små fik risengrød! - var en fin lille oksemørbrad (ca. 750g). Vi brunede den af på panden og krydrede med frisk peber. Så fik den ca. 35 min i ovnen ved 200 grader indtil den var 58 grader. Herefter trak den o ca. 10-15 min - perfekt var den!

Vi fik kartoffelröstis til og baconbønner med karameliserede perleløg samt en suppesovs - det begreb dækker jo at man kunne spise saucen som suppe, så lækker er den!

Supperødvinssovs

2 tsk sukker
2 dl kraftig rødvin(ikke papvin)
6 dl oksebouillon
1 spsk tomatpuré
1 spsk smør
1 lille finthakket løg
3 finthakket fed hvidløg
2 dl fløde

Smelt sukker til karamel og tilsæt rødvin og lad det koge i ca 20 min, tilsæt så resten af ingredienserne og lad det koge i 5 min

Ja madfotograf/stylist er jeg jo ikke.......



Ingen kommentarer:

Send en kommentar