lørdag den 20. august 2011

Hverdagen er atter på banen

Efter en kort opstartsuge kom weekenden igen. Vi har været på en lille cykeltur hele familien til vores lokale spejderhytte. Det var rigtig hyggeligt, vi var egentlig på udkig efter brombær, men det glemte vi helt ;-)
Vi fik bagt en kanelkage uhm....
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=17960
Vi tog kagen med ud til mine svigerforældre, der gav kaffen. Jeg havde en kæmpe  verbena med til hende og med mig hjem fik jeg nogle høst anemoner i en lysere pink end den, jeg lige har købt. Vi var inviteret til aftensmad hos mine forældre og midt i det hele har jeg også fået lavet lidt på en seminarieopgave! Jeg synes egentlig, jeg har været vældig produktiv, omend det ikke blev til så meget rengøring.....hvilket vi ikke når i løbet af ugen!

De gamle høstanemoner
Jeg har lige læst Morten Kirkskovs roman "Kapgang" - jeg er helt tosset med den skrivestil, der er i bogen, meget lig Helle Helle som jeg elsker! Én af mine kollegaer er fra Sdr. Omme og hun kunne fortælle at bogen virkelig gav genlyd derude. Dét kan jeg godt forstå, der er nogle spændende persontyper, der må være lette at identificere...omend jeg ikke er sikker på, jeg ville nyde at blive stillet sådan til skue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar