torsdag den 4. august 2011

Det bugner af farver i haven

Der er en masse dejlige farver i haven nu, de fleste blomster er ved at stå i fuldt flor og det giver dejlige farver overalt
Masser af Jomfruer í det grønne, løvemund og nogle enkelte kæmpe verbenaer, der har overlevet vinteren

Liljen i al sin pragt med mandstro, dusk salvie og dild til at holde sig med selskab


Brudesløren er smuk og stor lige nu og foran er de nyplantede rølliker og bronzefennikel, en lille knap udsprunget solhat står der også.

Irlandsklokke - den er en kuldekimer og ikke altid lige let at få til at komme, men den er FANTASTISK i buketter, så jeg er glad når det lykkedes. Disse er selvsået fra sidste år - eller året før igen
I drivhuset sker der også lidt, kæmpetomaterne er ved at få farve og agurken har fået en renaissance, så der kommer lige pludselig masser af agurker igen, efter at den var gået helt i stå - om et par uger er der masser af søde vindruer



I morgen har Lene fra Filihunkat indvilget i at lære mig at hækle......tror ikke hun er klar over hvad hun har sagt ja til.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar