Jeg synes retromoden, der hærger landet p.t. er rigtig fed, jeg synes bare nemt det bliver for PANG....i min egen stue er der lidt mere ro på farverne - der er PANG nok i mit hovedet, så mine omgivelser behøves ikke være det. Feng Sui?
Én af mine favoritter er Bjørn Wiinblad, det glæder mig, at han får en rennaissance - hans sort/hvide streg er genial. Det er iøvrigt min oldemor, der kigger ned fra billedet sammen med oldefar og min elskede morfar, der desværre kun blev 60 år. Da min mormor døde fandt vi i hendes gemmer et gammelt brev fra 1928. Det var den nyankomne hotelbestyrer, der sendte det til min tipoldefar fordi min oldemor havde sagt sin plads op på hotellet. Den nyankomne ville bestemme over hvornår min oldemor skulle være hjemme om aftenen og hvad hun lavede og det ville min oldemor ikke finde sig i. Hotelbestyreren sender brevet til min tipoldefar fordi han vil sikre sig at han, bestyreren, ikke får et dårligt ry......jeg kendte ikke til historien da min oldemor levede, jeg kunne ellers godt tænkte mig at have hørt lidt mere. Jeg ligner min oldemor godt nok - jeg vil bestemt også være min egen herre og vil ikke have besnærende bånd. Mine oldeforældre var i øvrigt gift fra 1932 og til min oldefar døde små 60 år senere....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar