En nem måde at få nogle grøntsager i ungerne er ved at lave iceberg-ruller. Pil bladene fra Icebergsalaten i store stykker og gør grøntsager klar; vi fik bønnespirer, ærteskud, revet gulerod, avokado, mango og agurk. Derudover havde vi nogle rejer, der hurtigt var marineret i lidt citronsaft og olivenolie og tilsat frisk dild, meget finthakket hvidløg samt salt og peber. Jeg havde også lavet en enkelt entrecote som jeg slicede meget fint. Jeg forestiller mig også at man kan bruge svinemørbrad, laks og meget andet. Der var også en enkel hjemmelavet creme fraiche dressing (ikke specielt asiatisk ;-))
Læg salatbladet og put det fyld på du gerne vil have og så ruller man salatbladet om fyldet og wupti, så er den klar. Vi varmede lidt sataysovs, som vi dyppede i.
(Beklager som altid kvaliteten af billederne ;-))
Meget flot ide, det ser godt ud. Tak for opskriften
SvarSlet