Min yngste søn bliver 4 år i morgen......puha hvor tiden går hurtigt! I dag mødte vi ungernes kusine, der er en uge gammel - dét er hårdt arbejde, jeg savner engang imellem duften af baby og den der symbiose, man har med sit spæde barn, men jeg mangler ikke de søvnløse nætter og alt det andet hårde arbejde, babyer involverer. Jeg nyder at mine unger er ved at være store og at vi kan gøre nogle anderledes ting, end da de var små.
Ham fødselsdagsbarnet rystede lige et lille rim ud af ærmet den anden dag; "Har du ondt i mavsen, så ring til Clausen!" - det er sgu da temmelig sejt!
Jeg var på Koldinghus for en måneds tid siden, der faldt jeg over Jørgen Clevins bøger om Strudsen Rasmus, de er lånt utallige gange på biblioteket, de er nu pakket ind og klar til at Johan åbner pakken i morgen.
Jeg bliver nostalgisk på mine børns fødselsdage - lige nu tænker jeg tilbage på denne aften for 4 år siden - jeg gik fra 2-9cm åben på en times tid og derefter tog den sidste cm 4 (!) timer - MED pressetrang! Han arriverede først lidt over 2 d. 17/10 - men skøn, det var og er han.
Tillykke med sønnen i mandags
SvarSlet