fredag den 21. oktober 2011

Efterårshygge

Vi holder efterårsferie herhjemme. I onsdags var vi en tur i Legoland - vi havde børnefribilletter fra Mcdonalds og fra en tysk hjemmeside printede vi en kupon ud, der gav 2 voksenbilletter til 1 billets pris, så det gik ikke så galt. Det var SUPER koldt, og det både haglede og tordnede, men ungerne hyggede sig rigtig meget :-)


I dag har vi geocachet - vi fandt 4! Det var en dejlig tur rundt i vores lokalsamfund og vi havde taget varm kakao med i termokanden, som vi hyggede med - jeg kan varmt anbefale at geocache med familien - man er udenfor, man er sammen og det er ligesom en skattejagt. Min mand grinte af mig, da jeg i dag fandt en temmelig svær cache og da jeg endelig fik øje på den inde i en tæt skov, spænende jeg over til den - min mand mente ikke at cachen løb nogen steder....jeg blev bare så glad og ivrig :-) Vi bruger mit løbeur - et Garmin Forerunner 405 som GPS


Billedet er IKKE fra i dag - det er ikke just t-shirt vejr....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar