I min 15 år gamle opskriftbog har jeg skrevet en opskrift på en blomkålsgratin ned - jeg synes den er rigtig lækker;
(4 sultne personer)
1 blomkålshoved
60g smør
4 spsk. mel
3 dl blomkålsvand
3½dl mælk
½tsk muskatnød
4 æg
1 bdt purløg
smør til smørrelse af fad
rasp ca. 6 spsk.
Blomkålet deles i ensartede buketter og koges i velsaltet vand. De skal have bid, da de også skal bages i ovnen. Sovsen røres af smør og mel. Vand og mælk tilsættes lidt efter lidt. Rør alle klumper ud hver gang - gentag indtil alt vand/mælk er brugt. Lad sovsen nå kogepunktet og smag til med salt/peber/muskat. Sluk for varmen. Del æggene og rør blommerne i sovsen, der herefter blandes med blomkålsstykkerne. Tilsæt purløg. Pisk æggehviderne stive og vend dem i blomkålsblandingen. Smør et fad med smør og vend rasp rundt i det. Kom herefter blomkålsblandingen i fadet og drys igen med rasp på toppen. Bages ved 180g i ca 35 min.
Jeg serverer en frikadelle til - med masser af løvstikke i
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSlet