søndag den 15. marts 2015
En slags tabouleh - med ølandshvedekerner
Jeg har kogt 500g ølandshvedekerner.......jeg har så nok til ca. 20 pers......det var lidt rigeligt - men formålet med kernerne var en tabouleh.
Kogte afkølede ølandshvedekerner - ca. 5 grydeskefulde måske lidt mere
2 tomater i tern
1 meget finthakket rødløg
ca. 20 smuttede grofthakkede mandler
1 avokado i tern
3 spsk olivenolie
saften af ½ citron
1 fed presset hvidløg
salt/peber/chili
tørret dild - eller frisk og gerne også persille, men det havde jeg ikke
Start med dressingen;
Held olien i den skål salalen skal serveres i. Tilsæt citron, hvidløg, salt, peber, chili, dild - rør det godt rundt.
Kom de hakkede løg og tomater i og lad dem stå 5-10 min - det tager lige toppen af den skarpe løgsmag.
Herefter kommes kernerne i sammen med mandlerne og dilden. Det hele røres godt sammen (brug klør 5!)
Til sidst kommes avokadoen i.
Stil den på køl i ca. 30 min - kan sagtens udelades, men trækketiden giver lidt mere smag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar