Vi er netop kommet hjem fra en dejlig miniferie i Phantasialand ved Köln i Tyskland. Vi tog toget fra Kolding søndag formiddag og så gik det ellers derned af - rent bumletogsagtigt pga. sporarbejde i både Danmark og Tyskland. Vi skiftede i Hamburg og i Köln inden vi nåede Brühl, hvor vi lige akkurat nåede den sidste shuttlebus til hotellet.
Og hvilket hotel - vi boede i Afrika! Både syns og høresansen var i al fald overbevist.....
Phantasialand består af en stor park med forskellige verdener ex. Berlin (tidsbilledet er fra 1880-1900-tallet), Fantasy, Mexico, Asien og flere andre. Jeg var helt vild med Berlin - fedt tidsbillede fra Tyskernes storhedsperiode. Derudover er der 2 koncepthoteller - Afrika (Hotel Matamba) og Asien (Hotel Ling Bao) - Vi boede i Afrika - fantastisk! Vi spiste aftensmad begge steder - vi var mest til det asiatiske - morgenmaden var helt fantastisk på Matamba (Vi prøvede ikke den på Ling Bao) :-)
Alt i alt kostede turen for 5 personer (3 voksne, da teenagedatteren er fuldt betalende og 2 børn) ALT incl. knap 15000 - ca. halvdelen af hvad en tur til Disney ville koste. Det kan gøres et par tusinde billigere, hvis man kører selv. Det tager ca. 6-7 timer.
Det kan varmt anbefales!
(Dette indlæg er IKKE sponsoreret)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar