I går var vi til én af min mands venners 40 års fødselsdag. Jeg havde det lidt hårdt, da læseklubsafslutningen trak lidt ud (læs=> jeg havde tømmermænd!), så jeg frygtede at vi skulle være fysisk aktive, men det skulle vi heldigvis ikke. I stedet skulle vi være keramikere! Der var 50 forskellige præfabrikerede lerhøns at vælge imellem. Hønsene var nummerede i bunden, for at man kunne genkende sin høne og uden at have kigge i bunden, valgte jeg nummer 7, som er mit lykketal ;-)!
Så skulle vi male hønen, der var 4 forskellige farver, og valgte man at undlade at male noget af leret, kom det til at fremstå sort, så reelt var der 5 farver. Efterfølgende blev den brændt i en tønde, kom i savsmuld, blev vasket og skrubbet og voila! så havde jeg kreeret en keramikhøne - Det var vældig sjovt, omend resultatet minder om det, børn kommer hjem med fra billedkunst.
En anden aktivitet var ølsmagning - det var en RIGTIG god aktivitet :-) formanden for danske ølentusiaster fortalte om en masse forskellige øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar