fredag den 12. juli 2013

Det gode byt

Hedder det egentlig det? Det gode byt eller det gode bytte, nej det er da noget andet???

Anyway Jeg var så heldig i går. Lene fra Filihunkat har haft lånt en "Turen går til London" bog. Og minsandten om hun ikke har syet et fantastisk flot penalhus til min - vidste du, jeg manglede et? Alle mine kollegaer bliver grønne af misundelse!!!

Ja jeg synes bestemt at jeg gjorde det gode byt (-te) :-9

1000 tak Lene :-)


 
Se lige hvor fin den er indeni!

tirsdag den 9. juli 2013

Lazy summerdays med bål i haven - pandekager med citron og hyldeblomst

Vi nyder den dejlige sol - og der dufter af dejlig bål om aftenen fra vores have. Søndag eftermiddag lavede vi snobrød og da der kun var lidt gløder tilbage, kom jeg bålgryden på med lidt vand, rå nye kartofler, en kalveculotte (en rest fra et studentergilde vi var til lørdag aften - den blev grillet), salt og peber. Der stod det og simrede i ca.  minutter og det blev SÅ lækkert - kødet, som jeg var bange for blev tørt, da det jo var blevet grillet aftenen før, var smørmørt! Kartoflerne havde svømmet i den dejlige bouillon, der blev dannet i gryden - MUMS. Det blev serveret med tzatziki med agurker fra drivhuset. Vi var bare desværre ikke særligt sultne ovenpå snobrødene :-(


Jeg tager dagligt nye buketter fra bedene - lovely - glæder mig til at dahliaerne blomster, de er så dejlige med løvefod i buketter.


I går aftes lavede vi pandekager - jeg brugte denne opskrift fra foodclub og tilføjede lidt ekstra;

Amerikanske pandekager
4 æg
5 dl mælk
5 dl mel
2 tsk natron
2 tsk bagepulver
4 tsk vanillesukker
salt
skal fra 1 citron (finthakket)
hyldeblomster fra ca 5 skærme (uden grove stilke)

Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Bland mælk og blommer. Bland de tørre ingredienser. Sigt det tørre med i mælkeblandingen. Kom den finthakkede citronskal samt hyldeblomster i inden melblandingen sigtes i. Til sidst vend forsigtigt de stiftpiskede hvider i - lad hvile 15-30 min.




søndag den 7. juli 2013

Sommer sommer sommer - i haven

 
Jeg er ikke god til at have roser i haven. Måske er det fordi den står ved en sydvendt mur og ikke får vand nok? Der er både rust og bladene bliver spist af et eller andet :-( Hvordan passer du dine roser? Og lykkedes det?


Dahliaerne er lige på nippet til at springe ud - så er det i høj grad højsommer, når det sker.
Sneglene har ikke været specielt hårde ved dem i år. Jeg bilder mig ind, at det har noget at gøre med de hvidløg, jeg også har plantet i bedet.
 
Min stjerneskærm fra Haven i Hune og riddersporen, der trænger til en ny placering

 
SanktHansurt og bonderose

 
Bronzefennikel, der giver et flot spil i bedet.

Jeg er glad for denne solhat, den spiller godt sammen med de mandstro, der også er i bedet. Desværre har sneglene været meget hårde ved den :-(
 

 
Det er ikke så tydeligt, men på broccolibladet, er der en klase kållarver! Heldigvis var de kun i en plante - håber jeg!
 
Min svigermor laver, ifølge min mand, den bedste snobrødsdej. Jeg mente, at det var kardemomme, hun bruger, men det viste sig at være vaniliesukker.....men de blev nu ikke ringere af, at der kom kardemomme i.
 
Denne fantastiske eftermiddag er blevet tilbragt i haven med bål og snobrød - lazy days - I love it!

onsdag den 3. juli 2013

Ny lækker plakat

Jeg har investeret i en plakat til stuen - når nu ikke økonomien rækker til Y-stole i virkeligheden, så må jeg jo have den (og andre lækre stole) hængende på væggen i stedet.

Ramme fra Ikea - Plakat fra Posterland.dk